Haderslev er en vigtig by i Sønderjylland, og derfor har byen som andre af landsdelens købsteder mærket krigens gru, også i nyere tid.
Både krigene i 1848-50, i 1864, 1. verdenskrig og 2. verdenskrig har sat deres præg på byen.
Fra helstat til miniputstat
Indtil 1864 var Danmark det, man kaldte helstaten – det vil sige Danmark til Ejderen og med Slesvig og Holsten som landsdele i riget. Ikke i kongeriget, for det omfattede kun Danmark nord for Kongeåen, men i den såkaldte helstat, der omfattede kongeriget og hertugdømmerne syd for Kongeåen.
Den, der i dag forsøger at sætte sig ind i denne epoke af Danmarks historie, kommer på en hård prøve, for det er en vanskelig periode med mange forskellige politiske retninger. I 1830 begyndte der at komme et modsætningsforhold mellem dem, der ville løsrive hertugdømmerne fra kongeriget og dem, der ville bevare det hele som den helstat, de kendte. Hertugen i Augustenborg stod i spidsen for løsrivelsesbevægelsen, og selv om det ikke helt er sådan, ser man ofte uenighederne som et skel mellem dansk og tysk. Det er snarere et spørgsmål om at bevare helstaten eller ej. Løsrivelsestilhængerne fra hertugdømmerne blev besejret, og fra den tid kender vi de stolte sange som “Dengang, jeg drog afsted” m.fl.
I 1848-50 kom det til krig, og det var i egentlig forstand 
en borgerkrig i datidens Danmark. Det hele ulmede videre indtil 1864, da det blev til en egentlig krig mellem Danmark og Preussen. Den tabte vi som bekendt, og for Haderslev betød det, at byen nu blev tysk. Og byen blev den nordligste by i det store tyske rige – det var unægtelig en anden position end den, byen havde haft tidligere, hvor byen var en selvstændig købstad i det danske rige.
Mange bygninger, især skoler og officielle bygninger, stammer fra den tyske periode frem til 1920, da Sønderjylland blev forenet med Danmark igen. Prøv at tage på en bytur og se bygningsminderne fra den tyske tid.
1. verdenskrig
Da Haderslev var tysk, da 1. verdenskrig brød ud i 1914, kom mange indbyggere fra byen og egnen til at kæmpe på tysk side. Mange unge mænd fra Haderslev og hele Sønderjylland faldt i krigen eller vendte hjem som invalider.
I dag kan du se mindesmærker for de faldne og sårede på alle kirkegårde i hele Sønderjylland. I Haderslev er der mindesmærker ved Klosterkirkegården, som vi vil anbefale, at du besøger.
2. verdenskrig
Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var Haderslev centrum for hårde kampe. Det kostede syv dræbte og seks sårede danske soldater. Ved Hertug Hans Hospitalskirke kan du se en mindesten over dem, der faldt ved den lejlighed. Den 4. maj hvert år fejres befrielsen med en lysfest på kasernen.
